Frivillig

De frivillige er omdrejningspunktet i KlosterCaféen! Omkring 50 frivillige holder sammen med vores køkkenleder Lisbeth, gryderne i kog og langer maden over disken og smiler venligt til kunderne.

Andre frivillige holder styr på tallene eller arbejder med andre administrative opgaver.

Nogle frivillige arbejder 4 timer om ugen, mens andre er på arbejde hver anden uge. Det er helt op til den enkelte, hvor megen energi, man vil lægge i frivilligjobbet i KlosterCaféen.

Som frivillig i KlosterCaféen bliver man en del af et fællesskab. Der afvikles personalemøder og andre sammenkomster.

Jeg vil også være frivillig. Hvad skal jeg lave?

I KlosterCaféen reklamerer vi med, at gæsten bliver mødt i øjenhøjde. Det vil sige, at man, når man træder ind i KlosterCaféen kan forvente at blive set og hørt.

Derfor skal du, som står ved baren være indstillet på at være åben og imødekommende overfor gæsterne og gå i positiv dialog og få en lille snak. Vores varemærke er nærvær. Du skal sælge varen.

Udover at møde gæsterne skal du selvfølgelig, lave kaffe, holde baren ren, tænde stearinlys, arrangere kager og servere for gæsterne. Kort sagt skal du være med til at skabe den hyggelige stemning.

Hvis du vælger at arbejde med maden, giver det næsten sig selv, hvad du skal lave. Du kommer ikke til at stå alene med ansvaret. Lisbeth er som uddannet køkkenleder den ansvarlige. Du må gerne bidrage med inspiration og gode ideer.

Du må arbejde i køkkenet i nogle uger, før du får et hygiejnecertifikat. Et sådant kursus varer tre dage og betales af KlosterCaféen.

Udskriv og udfyld forventningsafklaringsskemaet, kom ned med det og lad os få en snak.

Skemaet findes også under “Relevante filer”.
(OBS!: Der kan være problemer med at åbne pdf’er i Google Chrome – vi anbefaler at man i stedet højreklikker på linket og enten vælger “Åbn link i nyt vindue” eller “Gem link som…”)