Portræt: Sebastian Bang Monti

Ny morgenkok i cafékøkkenet

”Det var min mormor, som så jobannoncen på Facebook. Hun er 67 og helt oppe på media-beatet”. Sådan gik det til, at KlosterCaféen fik Sebastian Bang Monti i hus som køkkenmorgenmand, 10 timer om ugen.

Bang bærer moderen til efternavn, faderen bidrog med Monti – og ikke så meget andet. Sebastian er en accelererende ’rapper’ på den danske musikscene. Og hvad er det så for en andefugl? Rap-musik er udviklet af discjockeys og sorte storbyunge i sen-70erne. Karakteristisk er en insisterende rytme, der spiller op til vildt hurtige ‘rablende’ talte tekster; men tag ikke fejl, de bedste tekster kommenterer samtiden og har skarpe, politiske under- og overtoner, ofte dog har hjerte-smerte-ung-desperation det højeste hjerteslag.

Sebastian er kendt og anerkendt på den danske rap-scene. “Det var opfyldelsen af en drengedrøm at spille på Roskilde”. Festivalen med 10.000-vis af musik- og festglade fra det meste af Europa. Han har udgivet EP’en “Monti”. På YouTube ligger også sangen “Survival” og musikvideoen “Greetings”. Den er vovet og velskabt til at forarge dem over 35.

“Der er tre gennemgående mål med min musik”, forklarer Sebastian. ”1. Længsel, savn efter en faderfigur. 2. Skabe rum for at snakke om psykisk helbred i en perfektion-fikseret verden. 3. Retten til at sige højt: Jeg er go’ – og få andre til at sige: Jeg er go’ – nok”.

“Nogen af de frivillige var en lille smule forbeholdne, da jeg i starten fortalte, at jeg er rapper, men det lettede betydeligt og respekten steg, da de fik at vide, at vi er seks mand i bandet med fuld instrumentering. Vi laver ikke bare boom, boom, klap – vi leverer intelligent rap”, smiler han, “men ellers”, siger han med jeg-mener-det-seriøst-stemme, ”er jeg overrasket over, hvor flot, folk, de frivillige altså, ja, og også Lisbeth og Anders og Thomas på kontoret, tager sig af hinanden. Det er så varmt og fint”. Selve morgenjobbet går han til med krum hals under kalotten. “Jeg er en rigtig madnørd. Jeg er vildt glad for asiatisk mad, der er simpelthen så mange mærkelige ingredienser, og så er der ingen efterladenskaber, ingen rester, alt bliver brugt. Det kan jeg godt li’”.